“Hej, må jeg stille dig et spørgsmål: Hvilke komplekse boligformer har du oplevet på egen krop?“

“Nej, du må ikke stille mig det, men dem alle, og av.”

“Det er, forstår jeg, komplekst at fort-tælle? – eller er det en fortællelse?”

“Nok snart mere en fortalelse, men så, ikke flere.”

“Du har altså, høres det, lader sig, det, dette, at du, hvad du, i fald du, således, har: – – strenge regler for beboerne i alle dine komplekse boligformer?”

“Ja, det er fornuftigt, haha, griner, det er sådan vi blev opdaget, og vores boligformer er kun blevet mere komplekse. Med tiden altså. Sådan går det. Eller den. Tiden altså. Men som markedet ser ud lige nu, kan det ikke betale sig. Så vi stikker ild til det hele og høster forsikringssummen. Det er mere simpelt på den måde.”

“Men meningen er vel ikke, at det skal være simpelt?”

“Nårh nej, haha, griner, ja det er rigtigt, så havde du det rigtigste komplektiske, mest spændende udfordring med springvand, tanken er en endnu mere kompleks måde at indrette sin bolig på og derfra sit liv, ja så?”