Han sagde ikke det var et nødstilfælde, men tilkaldte dog en ambulance, da han hørte om et godt tilbud på kaviar hos en delikatesseforhandler i den anden ende af byen. AKUT!, skreg han i telefonen, DE LUKKER OM ET KVARTER. Ambulancen ankom straks, han klagede alligevel over ventetiden og havde endda brækket sit ben i dagens anledning. Han havde været parat til at drikke svovlsyre for at nå frem i tide; havde ledt under køkkenvasken og i skabet i gangen, endda ude på altanen. Huskede ikke hvor han havde lagt hverken sin svovlsyre eller sin mobiltelefon, så han sprang ud fra altanen og fik en nabo til at foretage opkaldet. Da ambulancen ankom bad han dem om at køre direkte – med fuld fart, blink og sirener – til delikatesseforhandleren, hvor han indkøbte de ellevehundrede liter kaviar og lod ambulancen fylde helt op, før han humpede videre til hospitalet med blot en enkelt liter kaviar, som han spiste på vejen. Så lod han sig indlægge med sit brækkede ben og den øvrige fiskefangst, som han fik serveret ved hvert måltid i al den tid, helingen stod på.