Nedslidte sten og et netværk af jættegrus flettes på et samlebånd af by-mos. Nye dage og veje venter forude, tænker fruen bag forruden; udenfor ryddes asfalt: det er en klattet masse, der lægger sig som et lag henover byen – et tykt lag! – og nu: Grusgjort bliver storbyen (besøgt af en jætte så stor som ti rundetårne, den vader og vælter alt, gør byen til grus) – gådens rus! – og højhuse falder over hinanden.

Ryddelig er stien, hvorpå jætten træder. Asfalten nysået, husene sprang ud som blomster, nu er byen nyslået, atter frugtbar.