Skam dig først over din utaknemmelighed
Dit liv har du fået som en evigt god gave
Helligånden er en god idé til en kort video
En reklamefilm for din fjernbetjening i soveværelset
Du betjener dig af Helligånden for at filme søvnen
Som sovende søger du evidens for grænsefornuften
Det er vanviddet nær ved fornuftens grænse, der
gør os gyldige som attråværdige væsener
Det betyder, at kun det grænsefornuftige kan kaldes
vanvid; det glade, sande, sunde, og smukke vanvid
Den, der ikke har dét, har kun lange dage, og den,
der ikke har taknemmelighed, men kun vanvid,
kan selvsagt heller ikke være med. Men derfor er vi
alligevel nogle, der mødes, og det kan ske i et køkken
efter arbejde, og det må ske af taknemmelighed
Virker det ikke bare en smule mere specifikt på tv?