Jeg kom til at give efter for et pludseligt indskud. Da du trak skuffen ud af kommoden, ville jeg tømme den for ting og rode i disse ting. Det gjorde jeg så, og du forstod det ikke. Men i bunken på gulvet fandt du, hvad du havde søgt i skuffen. Jeg sagde, at sådan kan man også indrette sig. Om tingene ligger i dynger på gulvet eller stakkede i skuffer; er det ikke godt det samme? Du overvejede spørgsmålet et øjeblik og sagde så, at vi har plads til flere ting, hvis de ligger i skuffer. Og så behøver vi ikke at se på alt det, vi ikke skal bruge, undtagen når vi skal bruge det. Jeg kunne ikke sige noget, der modbeviste dig, men jeg kunne tømme flere skuffer på gulvet, så det gjorde jeg. Du observerede det i stilhed. Det gik helt roligt for sig, men så sagde du, at du ikke ønskede at bo i alt det rod. Jeg svarede, at jeg havde brug for at tænke tingene igennem og finde den bedste måde at indrette mig på. Så lagde jeg mig til at sove. Da jeg vågnede, var du væk. Jeg gik ud i gangen for at tømme skabet med husholdningsartikler. Jeg ville tømme alle skabe og skuffer, tænkte jeg. Fra nu af skal det ikke være funktion, men form, der bestemmer tingenes placering. En flaske er en flaske, og den er flaskeformet, uanset om den rummer rengøringsmiddel, sojasovs eller et modelskib. Jeg vil have et flaskeformet skab! råbte jeg højlydt, sådan at naboerne utvivlsomt kunne høre det. Men ingen besvarede mit kald.