Halvvejs inde i ferien stod det klart for mig, at jeg ikke ville vende tilbage. Mit arbejde bød kun på daglige nederlag. Hvad havde jeg at vende tilbage til? Svigfulde kolleger, døve overordnede, dårlige arbejdsforhold, anstrengende kunder. Det var ikke noget for mig. Desuden havde jeg altid haft en drøm om at være møbelhund. At svede for det, der betyder noget. Ting skal flyttes, sådan er det. Møbler især. Havde jeg været postbud, havde jeg også været tilfreds. Men ejendomsmægler? Nej tak. Ikke mig. Ikke mere. De fleste huse solgte sig selv. Problemet var ikke at få husene solgt, for de gik som varmt brød. Men de flyttede sig ikke. Og jeg flyttede mig ikke. Det var de samme huse altid. Ind og ud. Nye beboere her og der. Det var en ond cirkel. Og mærkeligt nok var der aldrig noget galt med husene. Det var området, den var gal med. Det kom altid snigende. Først virkede det indbydende. For mig såvel som mine klienter. Vi lokkedes, og vi lo. Tyve tønder land, værsgo. Men jorden ville ingenting. Intet kunne gro. Jeg så, at flyttefirmaet søgte arbejdskraft. Efterspørgslen var stor. Det var altid de samme fire flyttefolk. De blev næsten slidt ned, men de klagede ikke. Det var ædle mennesker, det kunne jeg se. Og de manglede altså en møbelhund. Det kunne være mig, sådan tænkte jeg lige midt i ferien. Drømmen var tæt på sin realisering. Men hvem skulle så sælge husene? De solgte ganske vist sig selv. Mine kolleger ville gerne hjælpe til, men kun for at fremme deres egen sag. Den ene lå i lommen på den anden. Der foregik noget lusket, det vidste jeg. En sammensværgelse af en art? På ferien gik tingene også den forkerte vej. (Anden halvdel var begyndt. Det betød, at jeg snart enten måtte tage en beslutning – eller bruge ferien som springbræt til min ferieflugt. Skønt også dette var en beslutning, forekom den mere nærliggende end noget, der havde direkte med mit arbejde at gøre. Jeg mener: beslutninger, der fører frem eller tilbage, er ofte flade og ikke værd at brygge videre på. Derfor var ferien en mulighed for at slippe ud af saksen.)