Som vi ser, har man igen valgt at sætte alt over styr for at tilfredsstille en krævende gæst. På hotellet er der som regel langt imellem den slags, men i løbet af den seneste uge har de øvrige gæster ikke fundet fred fra denne trættekære og splidforårsagende sumptosse. Han går i optrevlede striktrøjer og hælder dagligt vand på pejsen, selvom man fra personalets side flere gange har bedt ham lade være. Man har truet med at smide ham ud af hotellet, men han tror fuldt og fast på, at han har rettigheder, der forbyder en sådan behandling. Når han således af personalet får påtale for sine uhøviske manerer, hiver han blot flere trevler ud af sin striktrøje og kaster dem på gulvet, mens han rækker tunge, blæser og sprutter. Politiet har ikke udvist vilje til at gribe ind på trods af flere henvendelser fra hotelejeren selv. De siger, at sagen ikke er akut og henviser til andre – med deres egne ord – mere relevante myndigheder. Dermed kan sagen for alvor trække i langdrag. Ved domstolene kan man kun være sikker på, at der ikke gives nogen kort proces, og udfaldet er endda til at tvivle på. Det er svært at udpege de konkrete love, som den umanerlige logerende overtræder (hotellets advokater har arbejdet på sagen dag og nat i næsten syv døgn). I mellemtiden går det ud over forretningen, idet andre gæster afslutter deres ophold før tid. Som et desperat forsøg på at mildne konflikten har ejeren så valgt at imødekomme den besværlige gæst ved at yde en særlig og ekstra omfattende service. Den består bl.a. i rengøring af værelset tre gange om dagen, udvidelse af restaurantens menukort for at tilgodese særlingens uhørte madvaner, og dertil har man tilkaldt en ældre og ypperligt erfaren strikkedame (moster til en af receptionisterne), som har fået til opgave at lave nye trøjer af de mange garntrevler, der altid følger i kølvandet på den vanvittige pjatmagers kvalmende eskapader.