Ekstra pejs

I butiksvinduet ser jeg et tilbud på pejse. Alle mine penge har jeg sparet sammen til en situation som denne. Der går ikke lang tid, før jeg står inde i forretningen og forhandler mig frem til en endnu bedre pris. Vi bliver enige om, at jeg får syv pejse til seks pejses pris. På den måde kan jeg få pejs i alle mine rum; såvel entré/bryggers, badeværelse og køkken som soveværelse, loftsrum og gangen, der forbinder det hele. Men kronen på værket er stuen, som nu bliver pejsestue. Køkkenet vil jeg fremover kalde pejsespisekammer, og soveværelset skal kaldes mit pejsesovekammer. Pejseudflugtsværelset vil mit loftsrum fremover blive kaldt – når det da ikke i skyndingen vil blive omtalt som pejseloft. Tilbage er så pejsegangen og pejsepotten, selvfølgelig, mens entréen skal hedde El País Entrada.