I værste fald bliver vi svagere for hver dag, indtil vi ikke længere kan holde døden for døren. Så slæbes vi til vores grav og må langsomt blive til jord, mens vi holder tankerne vågne og beder om et nyt daggry.

I forgårs var jeg forkølet ud over det sædvanlige. Mit skib forliste i udlandet; det var koldt, og ingen forstod mig. Jeg ville diskutere, men ingen forstod mig. Alle var venlige og gav mig den hjælp, de mente, jeg havde brug for. Men jeg ville ikke have varme tæpper og varme drikke – jeg ville diskutere. Nogen var skyld i skibets forlis. Hvem var det?, ville jeg vide.